BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Afdeling Byvang er en af tre afdelinger på Slangerup skole.
Afdelingen har 2 spor med ca. 270 fordelt på 0. til 6. klasse, ca. 35 kolleger fordelt på lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere.
Arbejdet på skolen er organiseret omkring årgangsteam. Her debatterer og udvikler vi vores undervisning. Samarbejdet er centralt. Dels i årgangsteamet hvor der laves fælles årsplaner. Dels med forældre og elever.
Vi værdsætter fleksibilitet og har fokus på tillid og respekt. Vi har en åben og imødekommende medarbejdergruppe, som interesserer sig for hinanden. Vi vægter faglighed og det gode samarbejde højt. Vi arbejder målrettet med inklusion og alles ret til at være en del af et fællesskab.
Vi har et udvidet samarbejde med SFO, hvor pædagogerne er med i cirka 10 lektioner på 0., 1. og 2. årgang. Samarbejdet mellem lærere og pædagoger fungerer meget fint.
Vi har brug for en lærer, der vil kunne dække følgende fag i indskolingen/mellemtrin:
Dansk og engelsk, samt gerne billedkunst og idræt.
Vi er optaget af anerkendende pædagogik, hvor vi ved at alle børn gør, det bedste de kan. Den systemiske tænkning er central for vores tilgang til eleverne, hvor eleven ikke er et problem, men kan have et problem, som det er de voksnes opgave at arbejde professionelt med at finde løsninger på.
Vi søger en lærer, der er fagligt velfunderet, dygtig til klasseledelse, god til at skabe relationer til børn og voksne og deltager positivt i samarbejde. Hvis du har erfaring i at arbejde med elever inden for ASF/ADHD-spektret, vil det være en fordel.
Stillingen er på fuld tid.
Du er meget velkommen til at besøge skolen, så ring og aftal besøg med pædagogisk ledere Betina Dohn eller Henrik Lihme 47 35 23 52 eller 23 32 07 21.
Vores adresse er: Slangerup skole afdeling Byvang, Strandstræde 24, 3550 Slangerup.
Frist
Din ansøgning skal være os i hænde senest 8. december 2023 kl. 12.00.
Der vil være ansættelsessamtaler i uge 50
Ansættelsesforhold
Fuld tid
Tiltrædelse
Hurtigst muligt eller senest 1. februar 2024
Kontakt
Pædagogisk ledere Betina Dohn eller Henrik Lihme 47 35 23 52 eller 23 32 07 21.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederikssund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Slangerup skole - Afd. Byvang, Strandstræde, 3550 Slangerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5942834