Bliv spildevandsplanlægger i dynamisk team hos Frederikssund Kommune

dato

Har du lyst til at arbejde med gode spildevandsløsninger i byerne og i det åbne land? Har du erfaring med myndighedsopgaver og planlægning knyttet til håndtering af regn- og spildevand. Så er det måske lige netop dig vi søger.

I Frederikssund Kommune har vi fokus på at samarbejde om, at håndtere vandet i byerne og i det åbne land. Myndighedsarbejdet i forbindelse med udarbejdelse af tilladelser til udledning eller nedsivning af spildevand bidrager sammen med håndtering af overløb til vores vandløb til målopfyldelse af vandområdeplanerne. Det kræver en god forståelse af tilladte stofmængder og vandets bevægelse at sikre gode spildevandsløsninger inden for de lovgivningsmæssige rammer.

Frederikssund Kommune er i gang med udarbejdelsen af områdeplaner og en ny spildevandsplan, som skal sætte rammen for håndtering af spildevandet. Byudviklingen i Vinge har høj prioritet og kræver et godt samarbejde med forsyningsselskab, bygherrer og øvrige myndigheder for at spildevandshåndtering kan realiseres i synergi med planer for boliger, erhverv og rekreative områder.

Du vil indgå i vores spildevandsgruppe hvor der i dag er 4 medarbejdere. Gruppen er en del af Team Vand og Miljø, som udover spildevandsområdet består af jord, grund- og drikkevand, samt miljøområdet. Vi er et alsidigt og dynamisk team, medfokus på høj faglighed og vi løser vores opgaver med stort engagement. I det daglige hjælper og sparrer vi med hinanden. Vi arbejder løbende med at styrke teamet og blive bedre sammen, så der bliver plads til sjove historier og et godt grin.

Dine opgaver

  • Sagsbehandlingen af spildevandstilladelser – udledning, nedsivning, tilslutning til private spildevandsanlæg i kloakerede og ikke kloakerede områder.
  • Deltage i projekter om og planlægning af spildevandshåndtering og regnvandshåndtering ved bl.a. byudviklingsprojekter og overløbsprojekter.
  • Indgå i samarbejde med forsyningsselskabet Novafos.
  • Vejlede grundejere og bygherrer i ansøgning af spildevandstilladelser.
  • Bidrage til høringer fra andre faggrupper med vurdering af spildevandsmæssige konsekvenser, f.eks. i forbindelse med lokalplaner m.v.
  • Indgå i den løbende drift af opgaver i teamet Vand og Miljø.

Vi forventer, at du
  • Har en relevant naturvidenskabelig uddannelse, for eksempel cand.techn.soc., cand.scient., ingeniør, miljøteknolog, biolog eller lignende.
  • Har flere års erfaring med offentlig forvaltning og myndighedsrollen på spildevandsområdet.
  • Har styr på de overordnede tekniske begreber inden for spildevandssystemer og i en spildevandsplan.
  • Kan gennemskue spildevandstekniske redegørelser og vurdere konsekvensen af dem for naturen og miljøet.
  • Kan arbejde selvstændigt og struktureret, tage initiativer og samtidig være en holdspiller.
  • Har lyst og evner til at indgå i samarbejde med kolleger og forsyningsselskab i projekterne.
  • Har humor og mod på et godt grin i en travl hverdag
  • Kan kommunikere klart og let forståeligt på dansk, fx i dialogen med borgere.
  • Har erfaring med, eller hurtigt lærer, at bruge Microsoft Office, WebGIS, Elektronisk sags og dokumenthåndtering (ESDH) gerne SBSYS.
  • Kan navigere i et politisk styret system.
  • Har kørekort.

Om os
Du bliver en del af afdelingen Natur og Miljø med mange dygtige kolleger, der varetager projekt-, drift og myndighedsopgaver knyttet til vand (vandløb, spildevand, grundvand, drikkevand, badevand), natur, kystbeskyttelse og affald. Vi har en uformel omgangstone og arbejder aktivt på et godt samarbejde på tværs af administrationen, da løsning af opgaverne kræver tætte relationer til de øvrige tekniske områder i Center for By og Landskab og det øvrige tekniske område i kommunen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter gældende overenskomst og lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.

Der er tale om en fuldtidsstilling med tiltrædelse snarest muligt og senest den 1. marts 2025.

Ansættelsessted vil være Administrationscenter Slangerup, Kongensgade 18, 3550 Slangerup.

Ansøgning og oplysninger
Indsend din ansøgning med relevante bilag via link her på siden.

Hvis du har lyst til at blive en del af Vand- og Miljøteamet, så skal vi have din ansøgning senest mandag den 6. januar 2025 kl. 12.00.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 13. og 14. januar 2025.

Indsend din ansøgning med relevante bilag via link her på siden.

Har du spørgsmål
om stillingen, er du velkommen til at kontakte klimamedarbejder Elizabeth Berggreen på telefon 23 32 36 58 eller centerchef Thomas Klint Martinsen på telefon 23 88 53 78.

Vi glæder os til at læse din ansøgning.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikssund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Klima og Natur, Kongensgade, 3550 Slangerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6161403

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet