Spring ventelisten over, og kom til gratis høreprøve på Slangerup Apotek den 14. december og Frederikssund Apotek den 15. december i samarbejde med Din Hørespecialist
I samarbejde med Din Hørespecialist inviterer Slangerup Apotek og Frederikssund Apotek til en gratis høreprøve henholdsvis mandag den 14. og tirsdag den 15. december. Dermed kan borgere, der døjer med hørelsen og ellers kan risikere at vente længe på en undersøgelse med henblik på at få høreapparat i det offentlige, skippe ventelisten og komme til med det samme.
Ved samme lejlighed kan man høre mere om Remote Care, der er en ny service, som giver høreapparatsbrugere mulighed for at få finjustereret høreapparaterne direkte fra hjemmet. Teknikken, der netop er lanceret i Din Hørespecialist i Frederikssund, har været i støbeskeen gennem længere tid, men er blevet fremskyndet på grund af COVID-19.
Foto: Anders Rasmussen fra Din Hørespecialist ser frem til at foretage høreprøver på Slangerup Apotek
Praktisk information
Der foretages gratis høreprøver i samarbejde med Din Hørespecialist mandag den 14. december klokken 9.30-14.00 på Slangerup Apotek og tirsdag den 15. december klokken 10.00-15.00 på Frederikssund Apotek. Udover at få foretaget en høreprøve kan de fremmødte få en præsentation af Remote Care. Arrangementet er gratis og uforpligtende.