Fleksibelt weekendjob for studerende eller efterlønnere i støttende fællesskab

dato

Her er det perfekte studiejob eller et job til en efterlønner eller flexjobber.

Vi søger 2 personer, der kan hjælpe os i fællesskabet om aftenen hver anden weekend. Det er vigtigt at du har lyst til både det praktiske arbejde i køkkenet og det pædagogiske arbejde omkring beboerne.

Arbejdstiderne er fastlagt fredag, lørdag og søndag, hver anden uge.
Fredag 14:30-20:30 og lørdag og søndag: 15:00-21:00.

Boenheden Line Marie er hjem for 10 voksne med erhvervet hjerneskade. Vi sætter pris på livskvalitet og den gode dialog. 

Beboerne har behov for støtte til at klare livet i egen bolig. Det kan være støtte til at bevare overblik og sætte struktur på dagen, igangsætte og fastholde samvær og aktiviteter, udlevere medicin, praktiske opgaver i hjemmet. Enkelte har ind imellem brug for en hånd til personlig hygiejne mm.
Beboerne har brug for støtte i deres egen bolig, i fællesskabet og ud af huset. 

Vi ligger midt i Slangerup tæt på offentlig transport og med gode gratis parkeringsmuligheder. 

Boenheden Line Marie er en lille arbejdsplads. Der er personale fra 7-22 i hverdagene og fra 8-22 i weekender og på helligdage. Vi har fokus på et godt og sundt arbejdsmiljø. 

Madlavning og aftenhygge er omdrejningspunktet i disse stillinger. Vores køkken er et åbent køkken, der fysisk ligger i husets fællesrum. Beboerne er meget sociale og vil gerne indgå i dialog, inddrages og deltage i alt hvad de kan af indkøb og tilberedning af måltiderne. Der er rig mulighed for at arbejde med det 3. fælles.
Nogen dage vil du stå for madlavningen alene, hvis beboerne ikke har overskud til at deltage. 

Arbejdet består i at lave aftensmad sammen med beboerne og det øvrige personale. Du bliver medskaber af et trygt og støttende miljø som ramme for hygge og socialt fællesskab. Arbejdsopgaverne indeholder også småindkøb, oprydning og rengøring efter madlavningen. 

Opstart hurtigst muligt.

 Hvis du vil vide mere om Line Marie kan du besøg vores hjemmeside line.mariehjem.dk eller

kontakt os på tlf. 4733 0039 eller mail lej@mariehjem.dk

 Lønnen er efter gældende overenskomst.

 Samtaler afholdes løbende efter aftale

 Send meget gerne en ansøgning til lej@mariehjem.dk

 Med venlig hilsen

 Lene Ørneborg Jacobsen

Forstander

Tlf. 4733 0039

Mobil 2279 8107

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikssund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

aftenarbejde weekendarbejde

-Arbejdsgiver:

Den selvejende Institution Boenheden Line Marie, Stationsvej, 3550 Slangerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/f7f29e9d-e783-4e5b-8002-06df6ae6ef8a

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet