I Bakkebo vokser vi – og derfor søger vi 2 nærværende og engagerede pædagoger, som har lyst til at blive en del af vores vuggestuer og vores fællesskab. Hos os møder du et hus med hjerte, faglighed og plads til forskellighed, hvor vi sammen skaber de bedste rammer for børnenes hverdag.
Børnehuset Bakkebo er en del af område Slangerup og et hus fyldt med liv, varme og gode grin. Vi har skønne rammer både inde og ude, en stor legeplads og en hverdag, hvor vi er ude året rundt. Her er plads til både fordybelse, leg, relationer og nysgerrige undersøgelser sammen med børnene.
Hos os tror vi på
- At børns trivsel er fundamentet for alt andet
- At stærke relationer mellem barn–barn og barn–voksen gør en forskel
- At pædagogik udvikles bedst i fællesskab
- At vi bliver dygtigere, når vi tør være nysgerrige på hinandens praksis
Samarbejde og faglig udvikling
- Der er stuemøde hver 14. dag sammen med den anden vuggestuegruppe
- Tæt samarbejde på tværs af vuggestue og børnehave
- En leder tæt på praksis
- Vi prioriterer refleksion, dialog og fælles pædagogisk ståsted
På dagtilbudsområdet tilbydes alle uddannelse i ICDP-trin 1, som er et uddannelsesforløb over 6 dage. I ICDP stilles der skarpt på professionel relationskompetence og samspil.
Vi tilbyder dig
- Et hus med sjæl og stærkt kollegialt fællesskab
- Mulighed for at sætte dit præg på hverdagen og pædagogikken
- En kultur præget af tillid, åbenhed og faglig nysgerrighed
- Gode fysiske rammer og en hverdag tæt på natur og udeliv
Vi håber,at du
- Er uddannet pædagog
- Brænder for vuggestuebørn og deres udvikling
- Har lyst til at være en aktiv del af et fællesskab, hvor vi løfter sammen
Lyder det som et sted, hvor du kan se dig selv – og hvor dine kompetencer kan få lov at blomstre? Så vil vi meget gerne høre fra dig.
Så skriv gerne med det samme, oplys evt. hvor mange timer du ønsker, og hvornår du vil kunne starte.
Hvis du ønsker mere information
om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder Jette Larsen på telefon 51 34 94 71.
Ansættelse
1. februar 2026 eller efter aftale.
Løn og ansættelsesforhold
Efter gældende overenskomst
Der indhentes reference og børneattest.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederikssund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Børnehuset Bakkebo, Lystrupvej, 3550 Slangerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-01-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/33182368-b9b3-4a24-893d-75a959061e14