Økonomikonsulent til ældreområdet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at sikre en økonomisk bæredygtig udvikling på et helt centralt velfærdsområde under forandring – så læs med her!

Stillingen
Du skal, sammen med en kollega, være med til at sikre økonomistyringen på ældreområdet. Et område, der er under kraftig forandring bl.a. som følge af det stigende antal ældre og den ændrede arbejdsdeling mellem kommuner og regioner. Forhold, der skaber et udgiftspres i alle landets kommuner – herunder Frederikssund Kommune.

Det er derfor vigtigt, at de tilgængelige ressourcer bruges så klogt og effektivt som muligt, så det også fremover er muligt at tilbyde kommunens ældre medborgere den bedst mulige service. Det skal den gode økonomistyring være med til at sikre!

Mere konkret er der tale om en stilling, hvor du

  • varetager den løbende økonomiopfølgning på ældreområdet – herunder
    • udarbejder økonomioverblik og lignende produkter til ledelsen og politisk niveau – i dialog med området
    • deltager i planlægning og eksekvering af økonomiprocesser på ældreområdet – herunder politiske oplæg og processer
  • får gode kollegaer at sparre med
  • løbende får mulighed for udvikling

Stillingen er placeret i Budget og analyse, der er en del af kommunens centrale økonomifunktion. I Budget og analyse er vi 10 medarbejdere og en leder. Hos os betyder tilstedeværelsen sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet, og hjemmearbejde kan løbende aftales med lederen, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.

Vi er en god blanding af erfarne og yngre kræfter, hvor flere har direkte erfaring på ældreområdet. Sagt med andre ord – uanset om du har erfaring inden for de beskrevne opgaver eller ej – er du meget velkommen til at søge stillingen. Dine nye kollegaer vil hjælpe dig med hurtigt at komme ind på ældreområdet.

”Fra første dag kunne jeg mærke, at jeg var kommet til et sted, hvor det er en afgørende værdi, at det er i fællesskab, at vi skaber økonomistyring af høj kvalitet. Jeg har fra dag 1 fået solid hjælp og introduktion, sådan at jeg allerede nu har opnået en betydelig viden, der gør, at jeg inden længe kan overtage det fulde ansvar for den løbende økonomistyring på det specialiserede voksenområde.”
Anne Winther, startet i Budget og analyse 1. juni 2023.

Om dig
Det er en fordel, hvis du fagligt
  • har en samfundsvidenskabelig kandidatgrad eller lignende
  • kan arbejde med store datamængder i Excel og andre analyseværktøjer samtidig med, at der er fokus på kvalitetssikring af data
  • kan analysere på data
  • er kommunikativ stærk i såvel skrift som tale – herunder til ikke-økonomer på alle niveauer
  • har erfaring med økonomisystemer som for eksempel KMD-OPUS eller Prisme

Ligesom det er en fordel, hvis du personligt
  • er ansvarsbevidst, målrettet og vedholdende
  • er løsningsorienteret og proaktiv
  • er systematisk og kan facilitere en tillidsfuld løbende dialog med fagområdet
  • kan finde balancen mellem initiativ, selvstændighed og samarbejde
  • har et godt humør

Løn- og ansættelsesvilkår – mulighed for hjemmearbejde
Løn og ansættelse ifølge overenskomst med mulighed for forhandling af eventuelle tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer. I Frederikssund Kommune har vi fleksibel arbejdstid – herunder mulighed for hjemmearbejde.

Din ugentlige arbejdstid er 37 timer.
Arbejdssted er Torvet 2, 3600 Frederikssund 10 minutters gang fra S-tog-station.

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist
9. august 2023.

Samtaler forventes afholdt i uge 33, 2023.

Yderligere information
Ønsker du yderligere information, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for Budget og analyse Christian Skov Hansen på telefon 21 18 50 29.

Ansættelsesforhold
Fuldtid

Tiltrædelse
Snarest muligt

Kontakt
Afdelingsleder Christian Skov Hansen, telefon 21 18 50 29

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikssund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Frederikssund Kommune, Torvet 2, 3600 Frederikssund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=1481&ERId=83287

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5868346

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet