Områdeleder på omsorgscenter Solgården i Slangerup

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ønsker du at arbejde som leder og være med til at skabe gode rammer og faglig retning for omsorgscenter Solgården?

Brænder du for at bruge dine ledelseskompetencer i samarbejde med medarbejdere, beboere og pårørende? Og ønsker du at være en del af en arbejdsplads og et team med stort fagligt engagement og en god atmosfære?

Så skal du søge stillingen som områdeleder på omsorgscenter Solgården, afdeling Birken/Linden og blive en del af vores arbejdsfællesskab.

Den kommende områdeleder refererer til centerlederen og bliver ansvarlige for den daglige drift og personaleledelse på afdeling Birken/Linden på omsorgscentret Solgården i Slangerup.

Områdelederen vil opleve at blive en del af et velfungerende ledelsesteam, hvor vi har en anerkendende tilgang til ledelsesfællesskabet. Et fællesskab hvor vi drøfter den ledelsesmæssige retning og samarbejder om ledelsesopgaver og -dilemmaer.

Vigtige opgaver for områdelederen
Du skal være med til at sætte en retning, hvor vi med vores faglighed, tager udgangspunkt i den enkeltes beboers ønsker og behov. Du skal stå i spidsen for udvikling og forbedringer af den faglige kvalitet, i tæt samarbejde med dine lederkollegaer, tværfaglige samarbejdspartnere og medarbejdere.

  • Sikre at udviklingen og tilrettelæggelse af opgaverne på afdelingerne tager afsæt i Frederikssund Kommunes politikker og værdigrundlag på ældre- og omsorgsområdet.
  • Arbejde strategisk og systematisk med forbedring og udvikling.
  • Være nærværende og synlig, som en bevidst rollemodel for det vi ønsker at stå for i den daglige personaleledelse.
  • Sikre fortsat god trivsel og motivation bland medarbejderne på afdelingen.
  • Udmønte initiativer og handlinger målrettet fastholdelse og rekruttering af gode og kompetente medarbejdere.
  • Igangsætte initiativer og indsatser ift. trivsel, sygefravær og faglig udvikling.
  • Afholdelse af MUS og sygefraværssamtaler med afdelingens medarbejdere samt sikre løbende kompetenceudvikling af personalet.
  • Sikre at aktiviteter hos borgerne løftes med høj faglighed og etisk forsvarlighed med blik for borgerens egne ønsker.
  • Sikre, at væsentlige informationer og perspektiver fra driften føres videre til centerlederen og omvendt.
  • Løbende inddragelse af og dialog med MED-udvalg, TR og AMR, som er afgørende for at sikre et fortsat stærkt sammenhold, god trivsel og faglig udvikling på de enkelte afdelinger.
  • Tæt samarbejde planlægger med henblik på at sikre velfungerende vagtplaner, samt overblik over vikarforbrug.
  • Kontakt med beboere og pårørende ved behov.

Områdelederens profil
Vores nye områdeleder har sundhedsfaglig indsigt og gerne erfaring på ældreområdet og dertil enten erfaring med ledelse eller talent for ledelse. Det vil vægte, at du har en overbygning i ledelse eller lysten til at gennemføre en lederuddannelse. Du har erfaring med økonomistyring. Der vil være god mulighed for sparring og assistance ifm. den løbende økonomistyring, og du vil arbejde tæt sammen med centerlederen om økonomistyringen.

Derudover er det vigtigt, at områdelederen kan spejle sig i følgende faglige og personlige kompetencer:
  • Anerkendende, tillidsfuld og empatisk. Du møder medarbejdere, borgere og pårørende i hverdagen på anerkendende vis og er imødekommende og nysgerrig, så medarbejderne oplever at blive set i hverdagen og anerkendt for det arbejde, de udfører. Du udviser grundlæggende tillid til medarbejdernes udførsel af kerneopgaven, samtidig med at du kan balancere tilliden til den enkelte med et løbende fokus på faglig udvikling og fælles retning, som bidrager til oplevelsen af et stærkt og meningsfuldt arbejdsfællesskab, der både kommer medarbejdere og borgere til gode.
  • Gode relations- og samarbejdskompetencer. Du er samarbejdsorienteret og formår også at delegere opgaver med blik for vigtige nøglepersoner i driften. Du kan gå forrest ift. et tydeligt fokus på borger- og pårørendeinddragelse og sikrer, at samarbejdet mellem borger/pårørende og omsorgscentret er så konstruktivt og velfungerende som muligt. Du er god til at danne relationer og interesserer dig for personalets ve og vel.
  • Faglig indsigt og nysgerrighed. Du har fingeren på pulsen ift. udviklingen af fremtidens ældreområde og ser muligheder frem for begrænsninger, når politiske beslutninger og dagsordner skal udmøntes i driften. Du formår at skabe det nødvendige rum til faglig udvikling hos alle faggrupper gennem konkrete initiativer, så medarbejderne oplever faglig refleksion, udvikling og sparring. Det indebærer en opdateret og stærk fag-faglighed for at kunne varetage den daglige ledelse og sparring med medarbejderne – og sikre kvalitet og en helhedsorienteret tilgang målrettet beboerne.
  • Nærværende og tilgængelig. Du er nærværende og synlig for personalet i hverdagen og betragter dig selv om en vigtig bidragsyder i det samlede sociale og faglige fællesskab i afdelingen. Du er en rollemodel ift., hvordan vi omgås med og møder hinanden, både medarbejdere, borgere og pårørende. Du deltager gerne, når det er muligt, i sociale arrangementer og udviser i det hele taget engagement og interesse afdelingens medarbejdere, borgere og pårørende.

Lidt om os
I Frederikssund kommune har vi en fælles vision for vores omsorgscentre,
Beboerne bor og lever trygt og godt:
  • Beboernes liv er fortsat styret af deres personlige livsværdier
  • Beboerne har fortsat indflydelse på deres eget liv
  • Beboerne har mulighed for at vælge

Afdelingerne Birken og Linden danner rammen for vores 32 beboeres hverdag. Vi er et aktivt hus, hvor livet fortsat skal leves og nydes, og vi stræber efter, at beboerne oplever en god hverdag i værdighed, trivsel og livsglæde.

Vores arbejds- og læringsmiljø er præget af åbenhed, engagement, refleksion, faglighed og humor. Vi har hurtigt til smil, latter og spontant sjov i hverdagen. Vi er ambitiøse, vægter faglig fokus på kerneopgaven, i en hverdag, hvor medarbejderne har medansvar og indflydelse på deres arbejdsdag, og er med til at præge udviklingen og det gode arbejdsfællesskab sammen med deres kollegaer.
Du kan se mere på omsorgscentret Solgårdens hjemmeside

Ansættelsesvilkår
Stillingen er med opstart den 1. marts 2024. Timetallet er på 37 timer.

Ansøgning og samtaler
Send CV og en motiveret ansøgning senest søndag den 7. januar 2024.
Vi afholder samtaler den 12. januar og mulig 2. samtale den 16. januar. Går du videre til 2. samtale, vil der indgå en case.

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte centerleder Signe Welcher telefon 29 36 09 02 eller områdeleder Randi Møller telefon 24 67 50 33.
Hvis du vil på et uformelt besøg, giver vi gerne en kop kaffe.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikssund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Omsorgscenter Solgården, M P Jensens Vej, 3550 Slangerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5955648

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet