Pædagogfaglig, visionær og inspirerende souschef/skolepædagog til vores SFO

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at få vores SFO til at blomstre?

Til Slangerup skole afdeling Byvang søges pr. 1. maj 2024 eller snarest derefter, en pædagogfaglig, visionær og inspirerende souschef/skolepædagog til vores SFO.

I SFO’en vil du indgå i vores faste team, hvor din mødetid kan starte kl. 6.30 når morgenSFO åbner og slutte kl. 17.00/16.30, når SFO’en lukker. I skoledelen vil du blive en del af et årgangsteam i det kommende skoleår og på sigt følge med klasserne op til 2. årgang

Om Byvang:
Byvang har elever fra 0. - 6. kl. i alt ca. 240 elever. Her er rigtig gode pladsforhold udendørs såvel som indendørs. Der er en søster-afdeling Lindegård der også har elever fra 0. - 6. kl. og overbygningseleverne er samlet på afdeling Kingo. Skolen har i alt ca. 780 elever. I SFOen er der ca. 120 børn og ca. 6 personaler.

Personalet er engageret, fagligt dygtigt og brænder for at lave god skole/SFO i et ligeværdigt, åbent og uformel miljø. Vi er en udviklingsorienteret og velfungerende skole med vægt på både det faglige, det sociale og det praktiske indhold i alle fag. Vi arbejder målrettet med inklusion, trivsel, relationer og alles ret til at være en del af fællesskabet. For os handler det om at ting skal give mening. Vi ser mangfoldighed som en styrke og får det bedste ud af hinandens forskelligheder.

Vi mener selv, at vi har en dejlig arbejdsplads med rige muligheder for at præge den hverdag, man selv er en del af og er en skole, der er klar til de mange spændende udfordringer, fremtiden bringer.

Om opgaven som souschef:

  • Du skal have øje for hele SFOen og kunne give medarbejderne faglig sparring, samt evne at kommunikere tydeligt og positivt til medarbejdere, forældre og naturligvis til børnene.
  • Du er en dygtig pædagog, der kan indgå i det daglige pædagogiske arbejde sammen med de øvrige dygtige medarbejdere.
  • Du har en stærk faglighed, et positivt livssyn / børnesyn og du kan ikke lade være med at arbejde inkluderende.
  • Du skal have blik for at arbejde med trivsel for det enkelte barn og for børnefællesskabet, samt formå at kombinere social læring med det faglige indhold børnene møder i deres hverdag.
  • Udviser glæde og entusiasme i dit daglige arbejde med børnene. Vi ved, at de voksnes energi og nærvær smitter eleverne og derved skaber vi et godt læringsmiljø
  • Ledelseserfaring vil være en fordel, men er ingen betingelse – det vigtigste er dit talent, din energi og din interesse for det pædagogisk felt.
  • Når vi i ferierne er sammen med Lindegård, skal du være villig til at være souschef for begge afdelinger.

Vi tilbyder:
Job på en afdeling, der er præget af et stort engagement, og hvor vi vægter det tværfaglige samarbejde højt. Derudover har vi fokus på trivsel og har en uformel og humoristisk tone i vores samarbejde. Du vil få dygtige og støttende kolleger, der brænder for vores skole/SFO. Vi skal gøre hinanden gode på en anerkendende måde.

Det praktiske:
Du kan læse mere om afdeling Byvang og Slangerup Skole på Slangerup Skole (aula.dk)

Vi ser gerne at du kommer forbi til en snak, ser vores afdeling og mærker stemningen.
Kontakt pædagogiske leder Lykke Jønck telefon 28 89 34 04.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ved ansættelse i Frederikssund kommune indhentes børneattest.

Ansøgningsfrist: Vi holder samtaler i uge 12 med ansøgningsfrist den 13. marts 2024 kl. 8.00.

Stillingen er på fuld tid, og ønskes besat fra 1. maj 2024. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende regler og aftaler.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikssund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Slangerup skole - Afd. Byvang, Strandstræde, 3550 Slangerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6003960

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet