Pædagogisk assistent til Børnehuset Kroghøj - Skab trivsel og udvikling i et dejligt børnemiljø

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Børnehuset Kroghøj i Slangerup søger en pædagogisk assistent eller pædagogmedhjælper på 37 timer pr. 1. september 2024.

Pt. er stillingen i vores børnehave.

Vores hus rummer pt to vuggestuegrupper, en småbørnsgruppe og en børnehavegruppe.

Det er et dejligt hus med rigtigt gode forhold både indendørs og udendørs.

Vi har en stor legeplads, som er opdelt i to til hhv. vuggestuen og børnehaven. Legepladsen har masser af legemuligheder, som vi benytter dagligt hele året.

Indendørs er der nogle gode nyistandsatte stuer og et fællesrum som er hjertet i huset.

Vi har fokus på samarbejdet i hele huset, på tværs af stuer og årgange og vi er fleksible og hjælper hinanden når der er behov.

Vi er opmærksomme på, hvordan grupperne kan samarbejde omkring en fælles kultur, som styrker relationer og venskaber på tværs af stuerne, hvor børnenes trivsel og udvikling er omdrejningspunktet.

Pr. 1. september vil vi være en del af frokostordningen i Frederikssund kommune.

Vi kan tilbyde

  • et hus i udvikling, både teoretisk og praktisk
  • et hus med god og humørfyldt stemning blandt børn og voksne
  • et fleksibelt hus, der finder løsninger på tværs af grupper og afdelinger
  • varierende arbejdsopgaver, både praktisk arbejde og pædagogiske aktiviteter med børnene, samt pædagogisk refleksion i personalegruppen
  • et hus med plads til både traditioner og eksperimenterende nytænkning
  • et tæt samarbejde med en aktiv og engageret forældregruppe
  • deltagelse i udrulningen af vores helt nye frokostordning

Vi ønsker at du
  • har lyst til at udvikle dig sammen med dine kollegaer
  • er nysgerrig, nærværende og anerkendende i mødet med børn, kollegaer og forældre
  • er interesseret og deltagende i børnenes leg, liv og tanker, og god til at forstå deres behov
  • har et godt overblik og er mødestabil
  • vil bidrage aktivt til Kroghøj er et fantastisk sted at være

Dagtilbud Frederikssund kommune
I Frederikssund Kommune arbejder vi bl.a. med naturvejleder, IT i børnehøjde og Kulturstier, der er et spændende samarbejde med vores kulturinstitutioner.

Arbejdet med den nye styrkede læreplan i fuld gang med fokus læringsmiljøer, der fremmer børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.
Alle medarbejdere på dagtilbudsområdet tilbydes uddannelse i ICDP trin1, som er et uddannelsesforløb over 6 dage. ICDP stiller skarpt på professionel relationskompetence og samspil.

Mere info
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Lone Elisabeth Stahlhut på telefon 24 91 75 88 for en snak eller et besøg.

Kunne det være et job for dig?
Så send en ansøgning til os, senest 11. august 2024.

Vi afholder ansættelsessamtaler i uge 33

Løn og ansættelsesforhold iflg. overenskomst og forhåndsaftale

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikssund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Børnehuset Kroghøj, Jordhøjvej, 3550 Slangerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6084782

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet