Pædagogisk leder til Slangerup Skoles afdeling Byvang

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du den pædagogiske leder, der kan og har lyst til at videreudvikle vores skole i samarbejde med engagerede medarbejdere, skolens elever, en aktiv skolebestyrelse og det øvrige ledelsesteam?

Slangerup Skole har tre afdelinger, der alle ligger i Slangerup by. Slangerup er et lille hyggeligt bysamfund, hvor der bl.a. er god tilslutning til foreningslivet og, hvor der er en dejlig omliggende natur. I Frederikssund Kommune er der lavet en rigtig god lokalaftale for lærerne, og der er fokus på fastholdelse og rekruttering. Afdeling Byvang har elever fra 0.-6. klasse, i alt ca. 300 elever, og der er gode pladsforhold indendørs såvel som udendørs. Byvang har en søster-afdeling Lindegård, der også har elever fra 0.-6. klasse, og overbygningseleverne er samlet på afdeling Kingo. Skolen har i alt ca. 760 elever.

Personalet er engageret og fagligt dygtigt og brænder for at lave god skole i en åben og uformel omgangstone. Vi er en udviklingsorienteret og velfungerende skole med vægt på både det faglige, det sociale og det praktiske indhold i alle fag.

Vi mener selv, at vi har en dejlig arbejdsplads med rige muligheder for at præge den hverdag, man selv er en del af og er en skole, der er klar til de mange spændende udfordringer, fremtiden bringer.

Ansvar og opgaver
Som pædagogisk leder indgår du i et velfungerende tværgående ledelsesteam, der foruden dig består af en skoleleder, en administrativ leder og 5 pædagogiske ledere. Du vil blive en del af et hold og indgå i et tæt samarbejde med fokus på fælles planlægning, udvikling og sparring både fagligt og ledelsesmæssigt. Det er derfor centralt, at du er en holdspiller.

Du skal sikre et målrettet fokus på børnenes læring, udvikling og trivsel. Du skal være en synlig medspiller i dagligdagen og en konstruktiv sparringspartner for medarbejderne.

Dette gør du bedst ved at sikre tydelighed og overblik og samtidig skabe følgeskab til nye ideer og tiltag samt at lede implementering af professionelle læringsfællesskaber i de enkelte teams. Vi arbejder blandt andet systematisk med læringsledelse, synlig læring, LP-modellen og Cooperative Learning.

I stillingen er også opgaver med specialpædagogiske behov i inkluderende læringsfællesskaber. Her er det dit ansvar at se muligheder og løsninger i komplekse pædagogiske opgaver.

Dette kræver, at du har du blik for, hvad der skal til for det enkelte barn, klassen eller for lærere og pædagoger. Du er modig, tålmodig og har stærke relationskompetencer og er i stand til at sikre et anerkendende samarbejde mellem skole og hjem.

Vi søger en leder, der kan drive den pædagogiske udvikling på afdeling Byvang og resten af skolen i tæt samarbejde med det øvrige ledelsesteam.

Faglig profil

  • Læreruddannet og gerne solid erfaring med lærergerningen
  • Erfaring og/eller uddannelse inden for inklusion, specialpædagogik og AKT/LKT
  • Robust og tydelig
  • Meget gerne ledelseserfaring
  • Lederuddannelse eller være parat til at påbegynde en uddannelse
  • Struktureret, vedholdende, målrettet og systematisk i din opgaveløsning
  • Gode kommunikative evner både skriftligt og mundtligt
  • Du har måske erfaring fra specialområdet.

Yderligere oplysninger
Du kan læse mere om afdeling Byvang og Slangerup Skole på Slangerup Skoles hjemmeside.

Du er velkommen til at kontakte skoleleder Jens Fenger Nielsen på telefon 51 70 09 15 for spørgsmål og uddybende beskrivelser af skolen og arbejdsopgaver. Vi ser gerne, at du kommer på besøg på skolen.

Praktisk
Ansøgningsfristen er onsdag den 7. juni 2023 kl. 12.00.

Du skal forvente at der vil være ansættelsessamtaler mandag den 12. juni og 2. runde torsdag den 15. juni. Der vil indgå test mellem de to samtalerunder, herunder en mundtlig tilbagemelding samt indhentning af referencer.

Stillingen er på fuld tid, ledig nu, og ønskes besat senest fra 1. august 2023. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende regler og aftaler.

Ansættelsesforhold
Stillingen er på fuld tid

Tiltrædelse
01. aug 2023

Kontakt
Kontakt skoleleder Jens Fenger Nielsen, telefon 51 70 09 15

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikssund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Frederikssund Kommune, Strandstræde 24, 3550 Slangerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=1481&ERId=81752

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5837289

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet