Pædagogstillinger i aktivt og engageret børnehus med fokus på bevægelse og nærvær

dato

I Børnehuset Strandstræde skal vi etablere basispladser, og derfor har vi fået mulighed for at ansætte 2 nye pædagoger.

Velkommen til Børnehuset Strandstræde

Når du træder ind i vores moderne børnehus, bliver du mødt af lyse og indbydende lokaler, der skaber rammerne for en tryghed og aktiv hverdag for børnehusets børn.

Huset er delt op i 2 afdelinger, vuggestue i afdeling 1 med 10 medarbejder og børnehave i afdeling 2 med 8 medarbejder.
Begge stillinger er i afdeling 1.

Vi er stolte af at have en høj andel af uddannede pædagoger, hvilket gør at du får god mulighed for faglig sparring med dine kollegaer.
Siden 2014 har vi været certificeret idrætsinstitution. Det betyder, at vi løbende fornyer vores viden om idræt og bevægelse. Vi tror på, at børn lærer gennem kroppen og sanserne ved at være aktive, legende og nysgerrige. Hos os går de voksne foran og er aktivt deltagende i de pædagogiske aktiviteter. Vi har fokus på barnets perspektiv, relationer og deltagelsesmuligheder.

Hos os er tonen glad og humoristisk, samtidigt med at vi har en professionel tilgang. Vi er gode til at hjælpe hinanden, så både børn og voksne har en rar og tryg hverdag.

Huset er delt op i 2 afdelinger vuggestue i afdeling 1 med 10 medarbejder og børnehave i afdeling 2 med 8 medarbejder.
Begge stillinger er i afdeling 1.

En hverdag i bevægelse
Sammen med erfarne kollegaer, er du med til at give stuens børn en tryg hverdag med leg, bevægelse og aktivt udeliv.

På stuen har vi en god struktur med faste planer for ugens aktiviteter, der blandt andet byder på en ugentlig tur i den nærtliggende sportshal, hvor både børn og voksne har det sjovt med musik, rytmik og bevægelse.

Vi arbejder både i store og små grupper, alt efter hvad aktiviteten er. Når vi f.eks. har ”fri for mobberi” foregår det i mindre grupper og med to voksne. Andre gange laver vi en motorikbane gennem huset, hvor større børnegrupper deltager med stor glæde.

En af dine kommende kollega, Cathrine, der er pædagog hos Muslingerne fortæller:
”Hos Muslingerne er nærværet og fællesskabet vigtigt – både blandt børn og voksne. Vi tror på at sang, bøger og motorisk udvikling bidrager til trivsel og struktur. Vi ser det enkelte barn og flytter os efter børnenes behov, derfor er vi en stue der løbende er i bevægelse”.

Vi prioriterer at alle ansatte får tid til forberedelse og udvikling. Derudover er vi glade for vores gode forældresamarbejde, så en del af din tid går også med formelle, såvel som uformelle samtaler med forældre.

Hvem er du?
Du er nyuddannet eller erfaren pædagog, der er dygtig til at skabe relationer.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Motiveres af bevægelse, natur og udeliv
  • Møder børn, forældre og kolleger med anerkendelse, respekt og tillid
  • Er fleksibel og omstillingsparat
  • Kan lide at afprøve nye idéer, fejle for at lære og udvikle praksis
  • Er nysgerrig og bidrager positivt til fællesskabet

Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat efter gældende overenskomst og principper om lokal løndannelse efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Der indhentes referencer og børneattester på alle ansatte i dagtilbud.

Spørgsmål?
Har du spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte leder Jeanette Ristorp Jensen på telefon 40 48 84 03.
Vi byder også gerne på en rundvisning i børnehuset, hvor du får et større indblik i vores pædagogiske praksis.

Ansøgningsfrist
Vi holder løbende ansættelsessamtaler, så søg stillingen hurtigst muligt og ikke senere end den 24. august, 2026.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikssund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Børnehuset Strandstræde, Strandstræde, 3550 Slangerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-08-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/a6efa849-f8ea-49be-9ea8-2492799d0162

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler