Vil du være med til at repræsentere et stærkt brand indenfor sikkerhedsudstyr i en international virksomhed der vækster? Og har du lyst til en hverdag med en masse spændende opgaver, hvor internt salg og service er i centrum? Så er det måske dig, vi står og mangler!
Som Dancops nye Sales Supporter vil du få ansvaret for, at Dancop leverer en super service til vores skandinaviske og internationale kunder, samt vores sælgere i matrixorganisationen. Du kommer ligeledes til at arbejde hands-on med ordrebehandling i vores ERP-system Navision, og teamet består af to andre kollegaer i Slangerup. Opgaverne i afdelingen vil tage udgangspunkt i hele værdikæden, så opgaverne er meget alsidige.
Kvalifikationer og kompetencer
Vi forestiller os, at du tidligere har arbejdet med kunde- og salgssupport, og at du sætter en ære i at servicere andre, så vi i fællesskab kan nå målet for virksomheden. Du kan lide at have flere bolde i luften og samtidigt er vant til at have en høj detaljesans.
Du er fleksibel og trives i en travl hverdag, hvor du arbejder selvstændigt og struktureret med et stort overblik. Derudover er du en udpræget teamplayer, som gerne vil tage ansvar for den gode kundeoplevelse – eksternt som internt.
Du mestrer dansk og engelsk både i tale og på skrift, da vi løbende kommunikerer med vores kollegaer og kunder på engelsk i et internationalt miljø. Du har tidligere arbejdet i Navision og arbejder hjemmevant i Excel.
Som person har du et godt humør, der passer ind i et uformelt og uhøjtideligt miljø. Du sætter en ære i at hjælpe dine kollegaer og vores mange kunder. Qua at vi er en mindre virksomhed, så er du ikke bange for at tage fat i en opgave, som vi har brug for at blive løst, men som måske ikke 100% ligger indenfor Sales Support.
Du tilbydes ligeledes:
- En attraktiv arbejdsplads med gode og dygtige kollegaer
- Et godt internationalt arbejdsmiljø med en uformel og humoristisk tone
- Spændende/alsidige opgaver og ansvar
Du vil primært komme til at arbejde med:
- Support til vores sælgere og kunder ifm. kundeoprettelser, tilbud, ordrebehandling i Navision mv.
- Produktvejledning indenfor spejle og fleksible barrierer (d-flexx)
- Indkøb ved direkte levering
- Daglig kontakt og opfølgning på kunder og leverandører primært via e-mail
- Løbende kontakt til transportører/distributører for afhentning, levering og fragtpriser
Praktiske oplysninger
Ugentlig arbejdstid på 37 timer i tidsrummet mandag til torsdag kl. 8.00 til 16.00, samt fredag til kl. 15.30 primært på kontoret i Slangerup.
Stillingen forventes besat hurtigst muligt.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederikssund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
DANCOP INTERNATIONAL A/S, Banegraven, 3550 Slangerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-01-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6158424