SFO-pædagog med fokus på leg og læring søges til Slangerup Skole afdeling Byvang

dato

SFO-pædagog til LEG og LÆRING på afd. Byvang i Slangerup

Da vores pædagog gennem 22 år går på efterløn, søger vi nu til Slangerup Skole afdeling Byvang, en relationsstærk, engageret og fagligt reflekteret pædagog på 30-37 timer til vores skole og SFO.

Slangerup Skole
Slangerup Skole ligger fordelt på tre matrikler rundt om den hyggelige landsby Slangerup. Vores afdeling ligger i naturskønt område med gode muligheder for at trække pædagogikken ud i det fri, og så ’bor’ vi tæt på offentlig transport. På afd. Byvang har vi ca. 240 elever fra 0. - 6. klasse.

Byvang SFO
På Byvang SFO har vi ca. 115 børn fra 0.-3. klasse. Vores eftermiddage er præget af leg i flow herunder en bred pallette af værkstedsaktiviteter. Vi kære os om børnenes trivsel og udvikling, og med anerkendelse som vores grundlæggende tilgang til det pædagogiske arbejde, søger vi at understøtte, at alle børn kan føle sig som en værdifuld del af såvel små som store fællesskaber.

Vi er en personalegruppe på 6, der alle brænder for fritidspædagogikken og for den pædagogfaglige professions berigelse af børnenes hverdag i både skolen. Vi er gode til at samarbejde om kerneopgaven - at understøtte alle børns trivsel, udvikling og dannelse herunder både at møde det enkelte barns, men også de større og mindre fællesskabers, behov. Vi er dygtige til i fællesskab at reflektere over vores praksis og sammen finde de bedste løsninger og tiltag samt handle derefter.

I vores team oplever vi en høj grad af psykologisk tryghed og vi er ikke blege for at dele dét, der er svært, eller dér hvor vi lykkes. Vi har en åben og ærlig dialog, som skifter mellem seriøse faglige refleksioner og fjollede fællesskabende samtaler. Vi ser mangfoldighed som en styrke og får det bedste ud af hinandens forskelligheder. For os handler det om at gøre det, der giver mening - også i et børneperspektiv.

Hos os er man ansat til to ting - at samarbejde og til den faglige opgave. Vi mener selv, at vi har en dejlig arbejdsplads med rige muligheder for at præge den hverdag, vi er en del af og med en klar forventning til hinanden om at vi, ligesom børnene, gør os umage og gør det, så godt vi kan.

Du…

  • er uddannet pædagog, fagligt velfunderet og motiveret for at arbejde på tværs af SFO og skole, hvor fælles børn er vores fælles ansvar.
  • har erfaring med aldersgruppen og forstår og kan understøtte, at alle børn bliver hjulpet til at kunne deltage i fællesskabet.
  • har erfaring i at understøtte læring og trivsel for børn med ASF/ADHD.
  • trives i skiftet mellem at arbejde alene og sammen med én eller flere kolleger.
  • forstår vigtigheden af og kan agere i det gode som det svære forældresamarbejde.
  • får mulighed for at være med til at præge din egen dagligdag.

Vi tilbyder…
…en arbejdstid der ligger mellem 6.30-17.00, job på en afdeling, der er præget af et stort engagement og hvor vi vægter det tværfaglige samarbejde højt, samt 35 dygtige og støttende kolleger, der brænder for vores fælles skole.

Det praktiske
Vi kunne godt tænke os, at du kommer forbi og tager en uformel snak med vores leder, hvis du er interesseret i et jobbet. Husk der ferie i uge 7.

Vi holder samtaler onsdag i uge 12 med ansøgningsfrist den 12. marts 2026.

Stillingen er på 30-37 timer og ønskes besat snarest eller senest 1. april.

Kontakt pædagogisk leder Lykke Jønck på telefon 28 89 34 04 ved spørgsmål eller aftale om besøg.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Ved ansættelse i Frederikssund kommune indhentes børneattest.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikssund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Slangerup Skole - afdeling Byvang og SFO Byvang, Strandstræde, 3550 Slangerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-03-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/cddf90a0-b994-4f26-8aa1-faeef4dfaf80

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet