Søger social- og sundhedsassistent eller hjælper til demensenhedens aftenvagt i trygge omgivelser

dato

Rolig og pædagogisk social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper til aftenvagt i demensenhed

En af vores skønne aftenvagter går på pension, så vi søger en social- og sundhedsassistent eller en social- og sundhedshjælper til aftenvagt pr. den 1. august 2026 eller efter aftale.

Du vil som aftenvagt skulle indgå i et 5/2 mandag/tirsdags rul med weekendvagt hver anden weekend og vil være i vagtrul med 2 kolleger, herunder en anden social og sundhedsassistent.

Hvem er vi i Egen?
Afdeling Egen er en lille selvstændig del af Omsorgscenter Solgården og et specialiseret og velfungerende hjem for vores 14 beboere med demenssygdomme. Her gør vi os umage med at skabe et trygt hjem i hyggelige rammer. Der er ikke to dage, der ligner hinanden, men vi stræber hver dag efter at skabe gode timer for vores beboere, hvor de oplever tryghed og gode stunder i hverdagen.

Vi arbejder ud fra Tom Kidwoods personcentrerede omsorg, og den enkelte beboers livshistorie, ressourcer, ønsker og behov er udgangspunkt for vores arbejde og den daglige omsorg, aktivitet og pleje.

Vi leder efter dig, der

  • har en høj demensfaglig standard og kan lide at finde ind til kernen hos beboerne og tage udgangspunkt i den i dit arbejde.
  • kan lide at løse de små ”opgaver”, der betyder så meget for vores beboere.
  • holder af både stabile og komplekse omsorgs- og sygeplejeopgaver.
  • ser samarbejdet med vores beboeres pårørende som en værdi og ressource i hverdagen.
  • er selvstændig, men som også værdsætter det tætte tværfaglige samarbejde rundt om borgeren.
  • helt naturligt besidder en ro, tålmodig- og ordentlighed.
  • prioriterer det professionelle samarbejde med dine kolleger.
  • ser det sociale fællesskab som en styrke i det kollegiale samarbejde.
  • ser hverdagen-, høj- og årstidernes foranderlighed som en stor værdi i hverdagen og kan lide at værne om den sammen med vores beboere.
  • evt. har et kreativt/aktivt gen.
  • har lyst til at lære og udvikle dig i vores daglige arbejde med at gøre en forskel for mennesker med demens.

For at skabe trivsel hos vores beboere skal du selv være i trivsel. Vi tager ansvar for vores arbejdsmiljø, og det er vigtigt, at vi værner om det. Vi har i Egen et arbejdsmiljø præget af åbenhed, engagement, refleksion, faglighed og humor. Du får dagligt medansvar og -indflydelse på din arbejdsdag og er selv med til at præge udviklingen og det gode arbejdsmiljø sammen med dine kollegaer.

Hvis du vil høre mere om stillingen, gerne vil forbi for at se hvem vi er, eller har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte områdeleder Randi Møller på telefon 24 67 50 33.

Ansøgningsfristen er onsdag den 24. juni 2026. Ansættelsessamtaler vil foregå løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikssund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Plejeboliger Solgården, M P Jensens Vej, 3550 Slangerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/d2c42fdf-0972-48c4-baed-b633338a4390

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet