SSA til aftenvagtsstilling på omsorgscenter Solgården

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at være med til at skabe en meningsfuld hverdag for vores beboere?
Er du uddannet social og sundhedsassistent, og brænder du for at bruge dine kompetencer i samarbejdet med beboere, pårørende og kollegaer?
Og ønsker du at være en del af en arbejdsplads og et team med høj faglighed, godt samarbejde og kollegaskab?
Så kom og bliv en del af vores arbejdsfællesskab på Omsorgscenter Solgården.

I Frederikssund kommune har vi en fælles vision for vores omsorgscentre,
Beboerne bor og lever trygt og godt:

  • Beboernes liv er fortsat styret af deres personlige livsværdier
  • Beboerne har fortsat indflydelse på deres eget liv
  • Beboerne har mulighed for at vælge

Vi er et godt match, hvis du:
  • Har lyst til at bidrage til at vores vision afspejler beboernes hverdag
  • Kan forene en pædagogisk tilgang med hverdagens pleje, omsorgs- og aktivitetsopgaver
  • Formår at arbejde helhedsorienteret og holder af både stabile og komplekse omsorgs- og sygeplejeopgaver
  • Kan lide at løse de små finurlige opgaver, der somme tider gør vores hverdag lidt anderledes
  • Værner om det gode samarbejde med dine kolleger og trives med samarbejde både med beboere, pårørende og kollegaer

Lidt om os
Afdelingerne Birken og Linden danner rammen for vores 32 beboeres hverdag. Vi stræber efter, at beboerne oplever værdighed, trivsel og livsglæde. Beboerne skal have en god hverdag, vi er et aktivt hus, hvor livet fortsat skal leves og nydes.

Du kan forvente, at vi med vores faglighed tager udgangspunkt i den enkeltes beboers ønsker og behov og derigennem skaber et varmt og trygt hjem for beboerne.

Vores arbejds- og læringsmiljø er præget af åbenhed, engagement, refleksion, faglighed og humor. Vi har hurtigt til smil, latter og spontant sjov i hverdagen. Vi er ambitiøse, vægter faglig fokus på kerneopgaven, i en hverdag, hvor du får medansvar og indflydelse på din arbejdsdag, og er med til at præge udviklingen og det gode arbejdsfællesskab sammen med dine kollegaer.
Du kan se mere på afdelingens hjemmeside

Som kollega hos os skal du kunne se dig selv Frederikssund Kommunes værdighedspolitik:

Frederikssund Kommune ønsker, at borgere, som har behov for hjælp, oplever en værdig støtte. Borgeren skal føle sig set og respekteret, og borgerens egne ønsker kombineret med medarbejdernes faglighed skal sætte retningen for, hvordan borgeren bedst muligt kan støttes. Værdighedspolitikken bygger på tre kerneværdier:
  • Tryghed: Borgeren skal opleve tryghed, når borgeren møder kommunens medarbejdere
  • Medindflydelse - Borgeren skal altid opleve at have medindflydelse på sin støtte, pleje og hverdag
  • Fleksibilitet - Medarbejdere gør deres bedste for at være fleksible, så deres støtte passer med borgerens liv. Der forventes et tæt samarbejde, og at støtten kan sammensættes fællesskab.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er med opstart den 1. april 2024. Timetallet er på 28-37 timer, med arbejde hver 2. weekend og tilsvarende hverdagsfri. Stillingen er fortrinsvis i aftenvagt.

Ansøgning og samtaler
Send CV og en motiveret ansøgning senest mandag den 5. februar 2024 kl. 12.00.
Vi afholder samtaler primo uge 9.

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte centerleder Signe Welcher, telefon 29 36 09 02 eller planlægger Louise Thomsen, telefon 29 16 83 31.
Hvis du vil på et uformelt besøg, giver vi gerne en kop kaffe.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikssund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Omsorgscenter Solgården, M P Jensens Vej, 3550 Slangerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5967157

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet