BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at skabe en god og tryg hverdag for Egedal Kommunes borgere, så se her, hvad vi kan tilbyde…
Stenløse Hjemmepleje oplever både et øget borgerindtag samt kompleksitet i forløbene. Derfor søger vi en ansvarsbevidst og fleksibel social- og sundhedsassistent.
I Stenløse Hjemmepleje arbejder vi i to teams, som består af både social og- sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere. Vi arbejder med VAR (Praktisk Procedure) og har lige implementeret ”Fælles Sprog III”. Vi har ugentlige borgermøder hvor triage indgår i mødet, og vi har vores egen sygeplejerske og rehabiliteringskonsulent ansat.
Vi er løbende uddannelsessted for social- og sundhedsassistentelever og social- og sundhedshjælperelever.
Stillingens nøgleopgaver
I Stenløse hjemmepleje samarbejder vi med borgerne om, at skabe et godt og langt hverdagsliv i egen bolig. Vi har fokus på hverdags-rehabilitering, koordinering, en god helhedsoplevelse for borgeren samt et godt tværfagligt samarbejde, med såvel interne som eksterne samarbejdspartnere. Vi arbejder med helhedspleje, således at du udover den personlige pleje - også varetager delegerede sygeplejeopgaver. Disse får vi løbende flere af.
Vi lægger vægt på gode samarbejdsevner - både i det nære samarbejde og det tværfaglige. Fleksibilitet er en vigtig faktor i hverdagen, da det daglige arbejde kræver en høj grad af omstillingsparathed.
Vi ønsker, at du
- Er nysgerrig, opsøgende og besidder høj faglighed
- Kan arbejde selvstændigt og kan samarbejde med øvrige faggrupper
- Er mødestabil - fordi vi er bedst når vi alle er her og vi vil det bedste for vores borgere
- Er interesseret i god dokumentation og har kendskab til IT på brugerniveau
- Evner at skabe overblik og struktur
Vi tilbyder
- God trivsel - det er vi kendt for, med tryghed/åbenhed og høj "Social kapital"
- Rig mulighed for medinddragelse
- Bredt tværfagligt samarbejde
- Grundig introduktion og oplæring, herunder 2 dages fælles introduktion til Egedal Kommune, sammen med andre nyansatte kollegaer
- Mulighed for faglig udvikling, i form af kurser og kompetenceudviklingsplan i samarbejde med teamlederen og gruppens sygeplejerske
Yderligere oplysninger
Stillingen er på 32-37 timer - alt efter kandidat, hvor du selv kan have indflydelse på hyppighed af weekendvagter.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og jf. principperne for Ny Løn.
Hvis du vil vide mere om stillingen eller har spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte leder Dorte Rosenheld på telefon 7259 7502 eller på mail Dorte.Rosenheld@egekom.dk.
Ansøgningsfristen er den 28. juni 2023. Vi forventer at afholde samtaler løbende, med henblik på besættelse af stillingen snarest muligt.
Uddannelsespapirer vedhæftes ansøgning.
Ved ansættelse i denne stilling forudsætter Egedal Kommune, at du er indstillet på at indhente og aflevere en straffeattest, hvis det bliver dig, som får tilbudt stillingen. Ansættelsen vil være betinget af, at den indhentede straffeattest ikke giver anledning til bemærkninger. Straffeattest kan hentes elektronisk HER.
Ønsker du mere information om Egedal Kommune kan du søge denne på kommunens hjemmeside www.egedalkommune.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederikssund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Egedal Kommune, Damgårdsparken 1B, 3660 Stenløse
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://egedalkommune.career.emply.com/ad/stenlose-hjemmepleje-soger-social-og-sundhedsassistent-til-dagvagt/o7lfi3/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5847749